Gå til hovedindhold

Else Friis

Jeg, billedkunstner Else Friis bor og arbejder sammen med trædrejer Jørn Anderson på vores ejendom ved Bogense på Nordfyn.

Jeg samler bl.a. inspiration ved ture langs stranden og gennem min daglige dialog med mennesker. Ved besøg fortæller jeg gerne om processen, fra ide til færdigt maleri, samt det utal af teknikker jeg bruger undervejs. 

Kontakt mig

Malerier

Udstilling

Kontakt

Himmel og hav – min inspiration

Inspireret af det evigt foranderlige hav og den lige så omskiftelige himmel, udtrykker jeg mig i farver og former.

Jeg har altid boet ved vandet og naturen har et naturligt aftryk i mit arbejde. Jeg bor og arbejder på vores ejendom, uden for Bogense på Nordfyn, hvor jeg samtidig går op i selvforsyning og dyrevelfærd. Noget der afspejler sig i det kunstneriske arbejde.

Malerierne er skabt med afsæt i natur og samspillet mellem mennesker og natur. Jeg arbejder primært med akryl på lærred, træ og papir, men ofte indarbejdes materialer som kul, tusch og spray.

Mit møde med mennesker giver mig ideer til min fortolkning af menneskers kommunikation og færden i mine værker.

Jeg er autodidakt, har blot holdt fast i at tegne og male.

Mit daglige samarbejde og sparringen med min mand trædrejer Jørn Anderson er omdrejningspunktet i min inspiration, men jeg søger samtidig løbende inspiration via kurser og tværfaglige samarbejder.

Sammen åbner vi vores kunstnerhjem, med åbne værksteder, udstilling i private rammer ude og inde.

Se en lille film fra kunstnerhjemmet her.

Kurser:

2020: Ærø Kunsthøjskole, billedkunstner – http://indigo-r.dk/

2017: Ærø Kunsthøjskole, kunstner Maria Wæhrens http://mariawaehrens.dk/

2016 – nu: Indigo Richards, billedkunstner – http://indigo-r.dk/

2014 – 2015: Ingrid Duch, billedkunstner

2013: Frank Fenriz, billedhugger

2012: Århus Kunstakademi, billedkunstner Annette Fausø

2010 – 2011: Tegning ved billedkunstner B.C. Meibom

2010: Bo Johansen, kunstner

2009 – 2011: Croquistegning, Grafisk Værksted, Odense

2009: Annette Fuhr, billedkunstner

2008:Solvejg Refslund, billedkunstner

2005 – 2009: Lisbeth Krag Olsen, billedhugger

Omtale

I forbindelse med jeg udstillede hos Galleri 5 i Blokhus skrev Trine Kandborg følgende:

Poesi og stemning er de første ord, der trænger sig på når man betragter Elses værker. Et landskab, hvor historien opstår i samspil med konturerne af mennesker der for det meste er på vej – ikke i fysisk forstand, men snarere en fortælling om individets tilstand i livet.

Måske det har noget at gøre med Elses baggrund: Rådgiver og støttende inspirator for mennesker, som er i en svær periode i deres liv.

Trods man ved første øjekast ser de eksperimenterende og flydende teknikker Else Friis arbejder i, er det svært ved andet øjekast at læse præcist hvordan hun komponerer den verden der på en gang er drømmende og alligevel fysisk nærværende. Det er som med en film der skal ses i biografen – Else Friis malerier skal ses i virkeligheden for at kunne se alle hendes detaljer og teknikker.